Det anbefalede forløb

 

Jeg anbefaler, at vi - doulaen, den gravide og hendes partner - mødes 2 gange under graviditeten á 2 timers varighed. Jeg har erfaring for, at det som udgangspunkt er en passende ramme at lære hinanden at kende i og få opbygget et tillidsforhold og tilstrækkelig stor fælles viden inden fødslen. Under møderne gennemgår vi fødslen fysiologisk såvel som følelsesmæssigt og praktisk og der er rig mulighed for at stille spørgsmål.

Under graviditeten og efter fødslen har den vordende familie altid mulighed for at ringe til mig, når der er spørgsmål eller emner, som ønskes drøftet.

Når fødslen starter eller når I har brug for det, kontakter I mig. Herefter vil jeg komme til Jer – hjemme eller på fødestedet. Jeg bliver hos Jer uanset fødslens længde, vagtskifte med mere. Jeg er en kontinuerlig støtte for både dig som fødende og for din partner.

Efter fødslen mødes vi igen. Denne gang for at tale fødselsforløbet og fødselsoplevelsen igennem og afdække om der er behov for mere støtte. Dette besøg varer typisk 2 timer og aflægges cirka en uge efter fødslen.


"Ren" fødsels- og forældreforberedelse:

De familier, som ikke ønsker doulastøtte under og efter deres barns fødsels, profiterer alligevel af den fødsels- og forældreforberedelse, som doulaen faciliterer. Ønskes "ren" forberedelse anbefales forløb af 2 x 2 timer.