Far & doula 

 

En del vordende fædre er først noget ambivalente i forhold til ideen om at have en doula med ved deres barns fødsel. Følelsen af, at konen ikke tiltror ham at kunne løfte opgaven som fødselshjælper ligger for mange nær, mens andre oplever en uro/angst/jalousi, ved tanken om at en doula, vil ”skubbe” dem ud på et sidespor under

deres barns fødsel, og derved frarøve faderen en vigtig del af oplevelsen af at få barn med den kvinde, som han elsker.

                     

”Da min kone var gravid, kom hun på et tidspunkt og sagde, at hun ville have en doula med til fødslen. Jeg må indrømme at jeg ikke helt syntes det var en god ide, mest fordi jeg var bange for at jeg ville blive skubbet ud i hjørnet.” … ”Jeg kiggede på Tinas hjemmeside og blev derefter lidt beroliget da jeg læste om hvad hendes rolle er. For at være helt sikre mødtes vi med Tina for at se om kemien mellem os var fin, det er trods alt en stor ting at havde en fremmed med til! Da hun havde været kort tid hos os, over en kop te, var vi sikre

- Tina skulle være med til vores fødsel.”

                                                                                                                        Anders, 1. gangsfar, 2007.

 

 

Faderens ambivalens bliver dog oftest hurtigt afløst af lettelse og glæde, når han bliver bekendt med, hvad doulaens rolle er. Doulaens vigtigste funktion er at støtte familien til den bedst mulige start på livet som nyfødt familie. Under fødslen gøres dette i praksis ved at guide faderen til at være den optimale fødselshjælper og støtte for moderen. Doulaen hverken kan eller vil overtage faderens plads; det er parrets oplevelse og samarbejde der er i centrum - doulaen understøtter blot samarbejdet. Faderen er uerstattelig for den fødende i kraft af sin kærlighed til den fødende og det ventede barn, mens doulaen har erfaring med at støtte familier gennem graviditet, fødsel og barsel - disse forskellige udgangspunkter gør faderen og doulaen til en ideelle støtte for moderen.

 

”Vi valgte at kontakte Tina, fordi vi gerne ville skabe kontinuitet og ekstra tryghed for os begge under fødslen. På hospitalet kan man jo få hilst på mange (travle) jordemødre og andre personaler i løbet af graviditet og fødsel, og vi ville gerne være et ”lille hold” hele vejen igennem, der havde dét fælles mål, at skabe den bedste oplevelse for forældrene og den roligst mulige ankomst for barnet.”…

… ”Tina er særlig god til at støtte ved sit stille og diskrete nærvær; at tænke de ting, man selv glemmer i orkanens øje og fornemme hvornår oplevelsen er ”forældrenes”, og hvornår hun skal træde ind og være mere tilstede.”

Karsten, 1. gangsfar, 2006.  

 

 

Bevidstheden om at have én ved sin side, som vil gøre sit yderste for at efterleve familiens ønsker i forbindelse med barnets fødsel, gør mange fædre godt; faktisk beskriver mange fædre, at det oplevede pres ved at skulle/ville støtte moderen gennem fødslen har været meget lettere at bære qua doulaens nærvær og støtte. Når faderens oplevelse af pres mindskes, kan han slappe af og dermed være en endnu bedre støtte for den fødende.

 

”Jeg mener, doulaen var afgørende for vores forløb! Vi var virkelig glade for at have en så professionel hjælp. Der var konkret brug for hendes vejledning og hænder til håndværket.”   

Lasse, 1. gangsfar, 2007.  

 

”Da vi kom til hospitalet og det kort efter blev tid til at presse var det igen dejligt at havde Tina. Min kone sad på en fødselsstol med Tina på den ene side og mig på den anden. Og det var virkelig godt at havde en ekstra cheerleader i denne sidste fase. Da vores søn så var kommet i verden var det igen rart at Tina kunne tage billeder og jeg bare kunne få lov at være glad far.”

Anders, 1. gangsfar, 2007.

 

 

En far, som er urolig, stresset og spændt kommer let til at formidle disse følelser til den fødende, mens en far, som er rolig og føler sig tryg og sikker i sin rolle som fødselshjælper er en fantastisk hjælp. Man kan altså sige, at doulaen gennem sit trygge nærvær hjælper faderen til at være en endnu bedre støtte for den fødende.

 

”Under fødslen spredte Tina ro, accept, tryghed og koncentration, og en tro på at vi var det helt rigtige sted i nuet - på vej fremad imod det helt rigtige… Desuden var det for mig som ”at have en storesøster med, bare én der vidste alt muligt om fødsler”.”

Karsten, 1. gangsfar, 2006.  

 

”Rent praktisk var der nogle ting jeg gerne ville overlade til Tina. Det var optørring af bræk og at havde tøjet til den lille parat, så jeg ikke skulle tænke på det.”…

 

… ”Vi havde planlagt en hjemmefødsel, men barnets hoved stod skævt så han kom ikke ned, og vi blev nødt til at tage på hospitalet - intet drama, bare stille og roligt. Her var det godt at havde Tina; hun var ved min kones side mens jeg pakkede de ting vi skulle havde med og da vi så skulle ned fra 2. sal, gav jeg Tina alle taskerne, så kunne jeg koncentrere mig om at hjælpe min kone.

Alt i alt kan jeg sige at min frygt for at blive sat til side af doulaen, blev gjort til skamme.”

Anders, 1. gangsfar, 2007.