I dagens Danmark føder langt de fleste kvinder på landets hospitaler. Mange vordende forældre har en uudtalt forventning om, at der vil være en jordemoder, og gerne den samme, til stede under hele fødslen.
Sådan er virkeligheden langt fra. Jordemoderen kan let risikere at skulle varetage andre arbejdsopgaver under dele af fødslen og i tiden kort efter at barnet er født. I praksis betyder det, at den vordende familie kan risikere at blive ladt alene på fødestuen i kortere eller længere perioder under udvidelsesfasen og/eller med en helt nyfødt baby. For nogle har det ”at være alene” ikke den store betydning, mens det for andre er her utrygheden starter eller vokser sig stor.
Med en doula er man sikret konstant støtte, hvilket den eller de pårørende også kan have stor gavn af. En del pårørende oplever det, at den fødende har mange smerter gennem lang tid, som meget stressende, hvorfor de også kan drage nytte af den støtte og omsorg, som doulaen giver.
Doulaer repræsenterer en urgammel tradition og et fællesskab kvinder imellem. Gennem tiden og i de fleste kulturer har det været almindeligt at fødende kvinder havde andre kvinder omkring sig under fødslen, så de har kunnet dele deres erfaring og tilbyde deres hjælp. Det har ikke kun været jordemoderen som har støttet fødende.