”Min yngste datter blev budt velkommen i et ocean af glæde, ro og begejstring”
I de 8 år jeg har været jordemoder, har jeg gang på gang set den store værdi af at have een ekstra person med til fødslen.
Formålene er:
- at aflaste manden og yde ekstra omsorg til den fødende.
- at støtte faderen i at kommunikere parrets ønsker omkring behandling af kvinden selv og især af barnet.
- desuden at ordne forskellige praktiske ting med et kvindeligt overblik, hvilket især er nødvendigt ved hjemmefødsler.
Da jeg selv skulle føde valgte jeg derfor at have en doula med til fødslen. Jeg valgte også at føde hjemme begge gange: Jeg har brug for privatliv, omsorg og ro når jeg føder og det har jeg fundet hjemme. Første gang jeg fødte for 3,5 år siden var min søster med. Det var jeg glad for, men hun havde det meget svært med at jeg havde ondt. Derfor ville jeg gerne have en professionel med denne gang, ud over jordemoderen. Men ikke een som gik ind i det jordemoderfaglige og medcinske felt, bare een som støttede mig og min mand.
Tina var det perfekte valg. Hun har en fantastisk indlevelsesevne, er diskret og rolig. Vi havde ved begge fødsler den samme jordemoder, som har de samme kvaliteter som Tina. Men jordemoderen kan, ligesom min mand, kun være et sted på een gang. Allerede i graviditeten bidrog Tina med noget helt særligt. Hun var værdifuld, fordi hun fik os til at tænke over nogle ting og skrive vores ønsker for fødsel og barsel ned, for så at gennemgå dem med os. Hun mødtes også med vores jordemoder hjemme hos os.
Under fødslen oplevede både min mand og jeg hende som en støtte i baggrunden, som var der når vi havde brug for det, men ikke på nogen måde forstyrrede det vi havde sammen eller skubbede min mand væk.
Jeg havde en fantastisk fødsel:
Det begyndte med en lang opstart, som mange flergangsfødende. Lige før midnat 27/5-07 startede veerne og var kraftige, regelmæssige hvert 5 min og varede 60-75 sek. Jeg var vildt glad og spændt, men Kl. 3 løjede veerne af og blive lidt uregelmæssige. Jeg blundede et par timer men veerne fortsatte heldigvis. Efter morgenmaden ringede jeg til Tina og fortalte at noget var under opsejling og derefter til en veninde, som jeg snakkede med i halvanden time. Jeg havde veer hvert 4. minut og lå og pustede med hovedet nede i dynen, men det syntes hun bare var underholdende. 11:30 undersøgte jeg så mig selv igen og var utroligt nok blevet 5 cm, collum udslettet og caput godt ned. Så ringede jeg til Tina og jordemoderen og bad dem om at komme.
Veerne var tiltagende, men fordelte sig som murren fortil og bagtil. Istedet for den der hysteriske, brændende smerte fortil over symfysen jeg havde haft med min 1. datter Thera, som stod som stjernekikker i mit bækken. Vesmerten ved Fenna føltes bare rigtigt, overskueligt og tilforladeligt. Jeg havde ingen problemer med at bruge min vejrtrækning, så den hjalp mig. Kl 14:00 var limodermunden 8 cm åben. 14:10 kom jeg i badekarret, som stod i spisestuen oplyst af fine majsolstråler. Der havde jeg en pragtfuld halv time hvor veerne igen næsten ikke gjorde ondt, men hvor jeg kunne mærke Fenna bevæge sig ned i mit bækken mm. for mm..
Kl. 15:02 fik jeg pressetrang, pressede 5 gange hvor jeg mere bare gav slip end at presse.
Da hovedet skulle ud brændte det ad H…til, men det hjalp at have 2 fingre på hendes isse, så jeg ikke pressede for meget. I alt pressede jeg 7 minutter. Jeg havde aftalt med jordemoderen at Fenna selv skulle komme ud, uden at hun trak i hende. Ved næste ve kom skuldrene og resten af hende ud og så tog jeg hende op.
Hun havde det fint (apgar 9/1-10/5) og skulle hverken suges eller stimuleres for at trække vejret. Vi sad 45 min. i vandet, så hun kunne vænne sig til verden, før jeg fødte placenta og vi kom op af karret.
Det gik kort sagt bedre end jeg havde turdet drømme om. Men hvis jeg havde haft komplikationer eller skulle overflyttes havde jeg virkelig haft brug for alle Tinas forskellige evner.
Det var et stort ønske fra vores side at vores datter på 3,5 år kunne være med under fødslen og se sin lillesøster komme til verden, hvis hun havde lyst og det var om dagen. Det var for at forebygge at hun skulle føle sig sat udenfor en vigtig begivenhed i familien. Da Fenna blev født fulgte hun begejstret med. Vores datter var meget tryg ved Tina. Jordemoderens og Tinas evne til at sprede en stemning af ro hjalp også her til at signalere ”Alt er OK” og vores datter havde en god oplevelse.
Min yngste datter blev budt velkommen i et ocean af glæde, ro og begejstring og det må være den bedste start på livet.
Skrevet af: Karen, jordemoder 2007.