Jeg kan varmt anbefale Tina som doula og står gerne til rådighed med yderligere oplysninger!
Tina har været doula for mig før, under og efter fødslen af mit første barn – han kom til verden den 6. juli 2005.
Jeg fik kontakt med Tina i 5. måned og besluttede mig efter første samtale til at det bestemt var en hjælp jeg gerne ville have. Under resten af graviditeten var jeg således jævnligt i kontakt med Tina, som forholdt sig aktivt til de komplikationer jeg fik under graviditeten. Tina kom med gode forslag til øvelser der kunne aflaste helt specifikt for mig. Til selve fødslen havde jeg valgt at have en god veninde med, så møderne med Tina var hun selvfølgelig også med til.
Til trods for at min veninde og jeg synes vi kender hinanden rigtig godt, så fik Tinas spørgsmål os til at forholde os til ting, både helt konkret, som hvordan reagerer jeg egentlig på smerte, såvel som mere følelsesmæssigt, som hvad der skal til for at jeg føler mig tryg; ting som jeg som førstegangsfødende slet ikke havde tænkt på det var nødvendigt at forholde mig til. Under fødslen viste det sig at være meget nyttigt at vi havde forholdt os til de ting, for det gav mig en stor tryghed, og det betød, at jeg ikke behøvede at bruge kræfter på at forklare mig, og kunne koncentrere mig om veerne.
Jeg kontaktede Tina telefonisk den morgen vandet gik og aftalte, at jeg ville ringe senere, idet jeg ikke havde fået veer endnu. På grund af mit forhøjede blodtryk, blev jeg ikke sendt hjem igen selvom jeg ikke havde veer – jeg blev på hospitalet til observation. Min veninde og jeg var jævnligt i telefonisk kontakt med Tina, hvor vi fortalte hvordan det skred frem, og først da veerne tog til i styrke, besluttede vi at Tina skulle komme. For mig var det trygt og godt at vide, at Tina ville være hos mig så snart jeg ønskede det. Hun kom netop, som jeg blev flyttet tilbage til fødegangen. Vi havde snakket om forskellige fødestillinger, og hvad jeg kunne forestille mig jeg gerne ville, men det viste sig, at jeg på grund af det høje blodtryk skulle have en epiduralblokade, og dermed blev udfoldelsesmulighederne jo begrænsede. Det betød, at det eneste jeg selv kunne styre var min vejrtrækning, og her var Tina uvurderlig. Jeg husker det sådan, at jeg havde hendes rolige stemme i mit øre præcis når jeg havde brug for det. Jeg oplevede kun ganske få gange at smerten blev så voldsom at jeg ikke kunne følge med, og de gange var det Tina der instruerede mig tilbage, så jeg følte jeg selv havde kontrol og ikke blev grebet af panik. Min veninde og jeg havde under vores samtaler med Tina aftalt hvem der skulle forholde sig til hvad under fødslen, og min veninde har således oplevet at være meget tryg ved at Tina var der hele tiden, mens hospitalets personale jo skiftede undervejs.
Da min søn blev født, havde han siddet fast med navlestrengen rundt om halsen, mens vi ventede på den sidste presseve, så han var meget blå og livløs da han kom ud. Det var meget voldsomt at opleve, at han kun kom op til mig i få sekunder, hvorefter lægen fik ham. Min veninde fulgte med lægen, der blev i rummet, og fortalte mig hvordan det gik, og Tina blev hos mig. Da jeg blev grebet af panik over det der skete med min søn og begyndte at hyperventilere, var det Tina der fik mig beroliget, og fik mig til at trække vejret ordentligt igen. Min søn kom sig heldigvis hurtigt og var stor og stærk og dejlig – og det er han stadig!
Efter fødsel havde vi en opsamlingssamtale, hvor fødslen blev drøftet igennem og her viser det sig som en klar fordel at have haft Tina med, for den gennemgang man får på hospitalet er i bedste fald med en af de jordemødre man rent faktisk har mødt! Jeg nåede at være ”i hænderne” på ikke mindre end 6 jordemødre på det døgn der gik fra vandet gik, til jeg havde født. Det er svært at sige, hvordan fødslen ville have været uden Tina, men jeg er selv overbevist om, at det gjorde en væsentlig positiv forskel, at hun var der.
Tina er meget rolig og omsorgsfuld i sit arbejde, har fine empatiske evner og tackler således situationen med at være en ”privat fagperson” i et offentligt system meget fint.
Skrevet af: Dorthe Mikkelsen, 2005